Familieterapi

Formålet med familieterapi er, at alle i familien får en bedre forståelse af hinanden. Hvert familiemedlem skal have en grundlæggende følelse og en tro på, at de kan være sig selv, når de er sammen med deres familie.

Jeg tager udgangspunkt i jer som forældre, hvordan har I det sammen? hvordan tager I ansvar for stemningen i familien? og på hvilken måde løser I konflikter og viser kærlighed i jeres familie.

Jeg er nysgerrig på, om det er tilladt at have alle slags følelser i jeres familie. Jeg kan ikke ”fixe” jeres børn, men jeg kan hjælpe jer med at få øje på, hvordan jeres børns adfærd har med jeres lederskab i familien at gøre.

Når én i familien mistrives, påvirker det alle. Når hele familien går i terapi sammen, får alle mulighed for at opleve de andres følelser og reaktioner på de udfordringer, der fylder i familien.

Jeg hjælper jer med at se jeres mønstre og samspil samtidig med, at alle føler sig set, hørt og mærker at de er betydningsfulde for familien.

At gå i familieterapi kræver en villighed til at kigge på sig selv sammen med andre og få gjort op med gamle mønstre, som ikke er hensigtsmæssige i familielivet.

TYPISKE EMNER
Man mister en forælder, et barn eller søskende eller møder kronisk og livstruende sygdom, misbrug, søskendekonflikter, skilsmisser og sammenbragte familier eller uenighed om opdragelse.

DSC07543

Hvad er Theraplay?

Theraplay er en sjov, legende, interaktiv og relationsbaseret terapiform. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien og er centreret omkring her-og-nu oplevelsen mellem forældre og barn.

Theraplay er en sjov, legende, interaktiv og relationsbaseret terapiform. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien og er centreret omkring her-og-nu oplevelsen mellem forældre og barn.

Interaktionen er designet til at skabe engagerende, helende og kontaktfulde øjeblikke, som udvikler og aktiverer de neurale net i hjernen. Resultatet er en sundere tilknytning, et bedre selvværd og en styrket evne til at selvregulere hos barnet. Barnet vil efterfølgende få lettere ved at indgå i tillidsfulde og givende relationer med jævnaldrende og i familien. Generelt oplever børn, der har gennemgået et Theraplay forløb en markant større trivsel i hverdagen.

Hvordan fungerer Theraplay?

Inden et Theraplay forløb igangsættes, starter jeg med en MIM screening (Marschak interaction method). MIM screeningen består af en række enkle opgaver, som forældre og barn udfører sammen. Opgaverne er designet til at tydeliggøre adfærd inden for fire dimensioner af forældre-barn-interaktionen: struktur, engagement, omsorg og udfordring. Opgaverne giver indblik i samspillet mellem forældre og viser, hvordan barnet skal støttes fremadrettet for at sikre en sund emotionel udvikling.

I Theraplay er det glæden og engagementet i legen, der er omdrejningspunktet for sessionerne. Børn og forældre oplever derfor forløbet som en kærlig og empatisk måde at styrke forbindelsen til hinanden på.

Hvem henvender Theraplay sig til?

Theraplay er ikke bundet op på barnets biologiske alder, men tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau. Metoden henvender sig til børn med sociale-, følelses-, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Det er også en terapiform, som har stor værdi for børn med diagnoser som depression, angst, ADHD og autisme.

Jeg filmer alle mine sessioner, da det er et vigtigt redskab til analyse, supervision og for at kunne vise forældre og relevante omsorgspersoner betydningen af kontaktfulde øjeblikke.

Antallet af sessioner varierer efter barnets behov og udfordringer. Efter en MIM screeningen lægger jeg en plan for forløbet, som afstemmes med forældrene. Et typisk forløb starter med 10 gange med begge forældre.

KLIENT UDTALELSE

Jeg takker af hjertet for den måde Sophie rummer mine drenge og mig. Hun har fra start været lyttende, nysgerrig og åben overfor de udfordringer, som min familie har. Sophie har gang på gang lyttet til mig og guidet mig på vej til den styrke, som jeg har indeni til at lykkes som mor og individ. Sophie formår at sætte sig ind i vores familiessituation og har givet os ro i urolige tider. Hun er altid til at få fat i, når livet har ramt os hårdest. Vi vil aldrig glemme Sophies indsats for vores familie.

Mor, Familieterapi hos Sophie Ellehuus

“Jeg hjælper børn med at få den bedste udgave af deres forældre, og støtter forældre i at være de forældre de ønsker at være”.

DSC07295

“Jeg hjælper børn med at få den bedste udgave af deres forældre, og støtter forældre i at være de forældre de ønsker at være”.

DSC07295

Sophie Ellehuus
TERAPI OG SUPERVISION

Nyborgvej 4b, stuen, 5700 Svendborg

Sophie Ellehuus
TERAPI OG SUPERVISION

Nyborgvej 4b, stuen
5700 Svendborg